Freckles - Creative project by Photographer Claus Lillevang

Photographer Claus Lillevang

Vi elsker fregner

Fotograf Claus Lillevang - FregnerVi lever i en verden, hvor der oftere og oftere bliver pyntet på virkeligheden. Folk får fjernet deres små ”skønhedsfejl”, plastickirurger har gyldne tider, bryster og læber bliver løftet og forstørret, modeller er nærmest sygeligt slanke, og som fotograf oplever jeg det, når jeg skal retouchere bumser og andre små detaljer væk, eller når folk vælger ”deres gode side”.

Der er blevet skabt nogle skønhedsidealer, som betyder, at det sjældent er virkeligheden – den oprindelige virkelighed – vi ser, men også nogle skønhedsidealer, som kan være rigtig svære at leve op til.

Det var nogle af de tanker, der satte projektet ”Vi elsker fregner” i gang. Jeg synes, at vor tids skønhedsidelaer har fået for meget magt. Derfor fik jeg lyst til at lave et kreativt fotoprojekt med noget virkelighed. Noget personlighed.

Jeg finder fregner utrolig flotte og charmerende, og jeg synes, vi ser det alt for lidt på billeder. Så lad os sammen hylde og nyde personlighed og unikke karaktertræk.

Med venlig hilsen
Claus Lillevang
Fotograf